Tidlig Indsats For Drenge

Det spørgsmål har jeg besvaret, i hvert fald hvad angår målgruppen.

Mange drenge i 14/15-års alderen udviser alarmerende tegn, typisk i form af en svag selvbevidsthed, faglig usikkerhed og vanskeligheder ved at indgå i relationer.

Jeg har i en årrække været tilknyttet som tovholder på udskolingsområdet. Her har jeg gennemført forløb med drengegrupper, under involvering af deres forældre og lærere. Det har resulteret i en betydelig forbedring af de unges trivsel og deres faglige præstationer. De unge er blevet rustet til at kunne gennemføre 9. klasse og tage de næste skridt på vej hen imod en ungdomsuddannelse.

Når udsathed bliver midlertidig:

Konceptet indebærer at sætte “det hele menneske i centrum”, hvor blandt andet diversitet fremmes i stedet for stereotyper. Heri indgår at identificere de enkelte unges kompetencer, også “deres endnu hvilende kompetencer”.

Der arbejdes med princippet om “venlig vedholdenhed”, hvor man følger/arbejder med de unge i en periode over op til 2 år, indtil de unge forlader grundskolen.

Drengene slippes ikke, før de også selv føler sig som en succes.

Vi bygger langsomt succesoplevelser op. Hvis den unge i flere år har fået nederlag på nederlag, skal succesen bygges op med små trædesten, der efterhånden bliver til en “bølge af succes”.

Konceptet indebærer også et strategisk informationsarbejde over for forældre, ledelse, involverede lærere og øvrige interessenter, således at alle til enhver tid er opdateret på processen.

Det er utrolig positivt at se forældre gå ind og bakke op om drengenes udvikling, når først man kan vise en vej, som giver mening for dem.

Kontakt mig for at høre nærmere, om hvordan jeg kan hjælpe jer.

Scroll to Top